Stævnet den 11. maj blev afviklet i dejligt vejr og med næsten 100 glade skytter. Vi fra klubben var glade for at gense skytter, som vi gennem mange år har mødt rund om i landet til forskellige stævner, men det var også dejligt at se nye skytter, som har lyst til at prøve kræfter med sporten.
Resultaterne fra stævnet kan ses på Bueskydning Danmarks hjemmeside.
Nu er træningen så i gang igen.
Der bliver trænet flittigt, enten for at komme til nye stævner for at konkurrere med skytterne der, eller for på hjemmebane at forbedre sig i vante omgivelser.
Altid er der også tid til en snak og sjov og måske en kop kaffe, måske er man endda så heldig at nogen har en fødselsdagskage med?
DET ER DEJLIGT AT GÅ TIL BUESKYDNING!